
Hill+Knowlton Strategies og Burson-Marsteller har slået sig sammen til ét bureau, og vi leder efter de første praktikanter under vores nye fælles (og midlertidige) navn HK-BM. Fusionen gør, at vi nu er blandt Danmarks største kommunikationsbureauer, som rådgiver et væld af danske og internationale kunder inden for blandt andet fødevarer, livsstil, tech, energi, transport, farmaci og IT.
Vi tilbyder dig
- At få kommunikationsfaget helt tæt ind på livet og blive en del af et internationalt kommunikationsbureau, hvor du får smagt på konsulentlivet og samtidig er med til at sætte dit præg på et ”nyt” bureau på det danske marked.
- En alsidig hverdag hvor du bl.a. kommer til at arbejde med pressemeddelelser, public affairs, oversættelser, sociale medier, desk research, new bizz-projekter, kontakt til medierne samt planlægning og afholdelse af events.
- En række interne oplærings- og træningsforløb, hvor vi trækker på både dansk og international ekspertise.
- Løbende udviklingssamtaler med feedback på dit arbejde, så du lærer mest muligt.
- Et praktikantnetværk hvor der både er plads til at sparre med hinanden og drikke en fredagsøl.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er klar på at lære en masse, kan arbejde selvstændigt, har øje for detaljen og trives med frihed under ansvar. Du har et godt humør, stort engagement og lysten samt viljen til at lære. Til gengæld lover vi dig, at du bliver udfordret og udvikler dig! Læringskurven er stejl, og du får opbygget et solidt fundament af kompetencer og erfaringer, som du vil kunne trække på i dit videre karriereforløb. Et praktikophold hos os varer 5-6 måneder, og vi forventer, at du afsætter semesteret til at indgå fuldtid i arbejdet på kontoret.
Derudover er du
- I gang med en videregående uddannelse, eksempelvis inden for kommunikation, medier, marketing, dansk, engelsk, journalistik eller design, og du holder dig opdateret på samfundstendenser mm.
- Stærk i skriftlig dansk og engelsk samt din formidling – og kan din grammatik.
- I stand til at danne dig overblik over tunge stofområder og formidle dem i et klart og fængende sprog.
- Udadvendt og har mod på at gribe telefonen for at tale med journalister og samarbejdspartnere.
- God til PC og MS Office-pakken (Word, Power Point, Excel) samt Outlook.
- Klar på at være i praktik hos os fra august 2017 til januar 2018.
Hvem er vi?
Både Hill+Knowlton Strategies og Burson-Marsteller er internationale kommunikationsbureauer med hver sin ekspertise inden for hhv. positionering, adfærdskampagner og strategi samt Public Relations, Corporate Communications og Public Affairs. Hos HK-BM har vi nu slået de to værktøjskasser sammen og sidder derfor ca. 30 medarbejdere på Bredgade i København med forskellige kompetencer, opgaver og kunder. Og vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor! Vi har en professionel, men uhøjtidelig hverdag med fokus på resultater og læring og en stærk holdånd, hvor vi hjælper hinanden i det daglige arbejde.
Send din ansøgning allerede i dag
Vi søger branchens skarpeste praktikanter og indkalder til samtaler løbende. Send derfor din ansøgning og dit CV til lea.kristensen@hkstrategies.com allerede i dag!
Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte Lea Rude Kristensen på 31 24 62 39. Du kan også tjekke vores hverdag ud på Instagram @hillknowlton_danmark